European Observatory for Nanomaterials

Nanomaterialer får stadig større betydning i fødevaresektoren. Der forskes og udvikles inden for de mulige fordele og risici ved anvendelse af nanomaterialer til at ændre fødevarers egenskaber, f.eks. smag og konsistens. Med den øgede anvendelse af nanomaterialer i fødevare- og foderstofkæden er det vigtigt at kende nanomaterialers egenskaber og karakteristika og afgøre, om de giver anledning til potentielle betænkeligheder vedrørende sundheden eller miljøet.

I EU er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ansvarlig for risikovurdering af anvendelsen af nanomaterialer i fødevarer og foderstoffer foruden i materialer bestemt til kontakt med fødevarer. Dette er med henblik på at afgøre, om der er risici, der skal tages i betragtning, inden anvendelsen godkendes. Vurderingen foretages af EFSA's videnskabelige paneler, som består af uafhængige eksperter fra hele Europa. I den efterfølgende godkendelse, som udstedes af medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, fastsættes anvendelsesbetingelser og eventuelle mærkningskrav for nanomaterialerne.

Der findes allerede flere forordninger i EU, der specifikt dækker anvendelse af nanomaterialer i fødevaresektoren.

Nye fødevarer

Ifølge EU-lovgivningen er en ny fødevare en fødevare, der ikke i nævneværdigt omfang er blevet forbrugt i EU før den 15. maj 1997, da den første forordning om nye fødevarer trådte i kraft. Nye fødevarer kan være nyudviklede innovative fødevarer, fødevarer produceret ved hjælp af ny teknologi og nye produktionsprocesser og fødevarer, som forbruges uden for EU eller traditionelt er blevet det. Som nye fødevarer betragtes desuden fødevarer, der består af, eller som indeholder industrielt forarbejdede nanomaterialer. Forordningen om nye fødevarer har sin egen definition af "industrielt fremstillet nanomateriale", som også anvendes i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne.

Forordningen om nye fødevarer fastsætter forpligtelser for industrielt fremstillede nanomaterialer — nanomaterialer, der med vilje er udformet, så de har bestemte egenskaber — herunder krav til markedsføring af en ny fødevare i EU, såsom forudgående godkendelse af materialet fra Europa-Kommissionen. En ny fødevare vil kun blive godkendt til anvendelse i EU, hvis den ikke udgør en risiko for folkesundheden, ikke er en ernæringsmæssigt ufordelagtig erstatning for en lignende fødevare og ikke er vildledende for forbrugeren.

Nanomaterialer som tilsætningsstoffer til fødevarer

Forordningen om fødevaretilsætningsstoffer indeholder en liste over tilsætningsstoffer, enzymer og aromastoffer, der er godkendt til fødevarer. Hvis der sker ændringer i produktionsprocessen eller udgangsmaterialerne for et allerede godkendt fødevaretilsætningsstof, betragtes dette som et andet tilsætningsstof og skal revurderes. En væsentlig forskel i udgangsmaterialerne er f.eks. en ændring i partikelstørrelse, herunder gennem anvendelse af nanoteknologi.

Mærkning af fødevarer indeholdende industrielt fremstillede nanomaterialer

I forordningen om fødevareinformation til forbrugere (FIC) fastsættes reglerne for mærkning af fødevareingredienser, med krav, der finder anvendelse for industrielt fremstillede nanomaterialer i fødevareprodukter. I henhold til forordningen skal alle ingredienser, der er industrielt fremstillede nanomaterialer, tydeligt angives i ingredienslisten. Navnene på disse ingredienser skal efterfølges af ordet "nano" i parentes.

Nanomaterialer af plast, der er bestemt til kontakt med fødevarer

Materialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer, anvendes i stort omfang i leverandørkæden til at transportere og beskytte fødevarer — de findes f.eks. omkring de sandwicher, vi spiser, og den mælk, vi køber. Der er flere forordninger, som skal sikre, at der ikke frigives skadelige kemikalier til fødevarer, således den generelle lovgivning om materialer bestemt til kontakt med fødevarer, foruden forordningen om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Forordningen om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer fokuserer dels på potentialet for frigivelse af kemikalier fra materialer i kontakt med fødevarer, dels undgåelse af at anvende skadelige kemikalier i sådanne materialer. Den fastsætter regler for sammensætningen af plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer og fastlægger en EU-liste over stoffer, som er tilladt at anvende til fremstilling af plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer. Forordningen fastsætter desuden begrænsninger for anvendelsen af sådanne stoffer, og fastsætter regler til afgørelse af, om plastmaterialer og artikler er i overensstemmelse med kravene.

For flerlagsmaterialer eller -artikler må selv plastlag, der ikke er i direkte kontakt med fødevaren og er adskilt fra fødevaren via en funktionel barriere, kun indeholde stoffer i nanoform, hvis nanoformen er udtrykkelig godkendt.

Nanomaterialer i aktive og intelligente materialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer

Aktive og intelligente materialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer, forlænger holdbarheden ved at bevare eller forbedre tilstanden af emballerede fødevarer gennem frigivelse eller absorption af stoffer til eller fra fødevaren eller dens omgivelser. Som eksempler kan nævnes fødevareemballage, bestik, tallerkener og skærebrætter.

I EU-forordningen om aktive og intelligente materialer og artikler fastlægges oprettelse af en EU-liste over stoffer, der er tilladt til fremstilling af aktive og intelligente materialer.