European Observatory for Nanomaterials

Der forskes i stigende grad i nanolægemidler til forskellige medicinske formål. Hertil hører mere effektiv tilførsel og målretning af lægemidler såvel som personaliseret nanomedicin, hvor patienten får et lægemiddel, der er baseret på vedkommendes genetiske profil.
 

Nye nanomaterialer

Nye nanomaterialer — såsom miceller af blokcopolymerer, kulstofnanorør, kvanteøer og dendrimerer — er udformet med henblik på at levere eller målrette lægemidler mere effektivt.

Kulstofnanorør er kulstofatomer, der er bundet i sekskant og tilsammen danner et hult rør. Der forskes i deres anvendelse til behandling, især kræftbehandling, og desuden til udvikling af nye diagnostiske midler samt nanosensorer. Kulstofnanorør kan anvendes til at opnå målrettet indgivelse af lægemidler.

Kvanteøer er nanokrystaller af halvledere og består af en uorganisk kerne omgivet af en metallisk skal. De kan anvendes som bærestoffer for lægemidler eller som fluorescerende markører for andre bærestoffer for lægemidler såsom liposomer. De kan medvirke til at kombinere molekylær diagnostisk billeddannelse med terapi, f.eks. ved udvikling af behandlingsstrategier for kræft.

Både for kulstofnanorør og kvanteøer er giftigheden et vigtigt problem, og forskere er ved at se på, hvordan man kan gøre disse materialer mindre giftige, før de anvendes til medicinske formål.

Dendrimerer er molekyler med en regelmæssig, meget forgrenet, trælignende struktur. De måler mellem 1 og 10 nanometer i diameter og har et vandskyende (hydrofobt) indre hulrum, der kan fyldes med hydrofobe molekyler, f.eks. lægemidler mod kræft. I forhold til andre bærestoffer for lægemidler, såsom liposomer, er dendrimerer mekanisk mere stabile, men kan bære mindre mængder af lægemidlet.
 

"Teranostika" og individualiseret nanomedicin

Med individualiseret medicin menes en terapeutisk tilgang, der er skræddersyet til en patients individuelle egenskaber ved hjælp af teknikker som molekylær profilering. Nanoteknologi kan måske gøre det muligt for os at modtage individualiseret terapeutisk behandling i fremtiden. Til nyudviklet nanomedicin hører flerkomponentsystemer, der kaldes "teranostika" og f.eks. kan indeholde både terapeutiske og diagnostiske molekyler. Det resulterende nanosystem giver mulighed for diagnose, indgivelse af lægemidler og overvågning af lægemidlets virkninger. Udvikling af sådanne systemer kan bidrage til at nå målet om individualiseret behandling af forskellige sygdomme.

Baggrunden for den øgede forskning i individualiseret nanomedicin er, at sygdomme som kræft er yderst forskelligartede, og at de eksisterende behandlinger kun er effektive til visse patienter og på et vist stadium af sygdommen. Anvendelse af et "teranostisk" middel hos en patient kan potentielt muliggøre overvågning af, hvor godt patienten reagerer på nanolægemidlet, da billeddannelsesmolekylerne gør det muligt at visualisere lægemidlets virkning i realtid. Som følge heraf kan doserings- og behandlingsprotokollerne for lægemidler optimeres og individualiseres under opfølgningen.