Nanomaterialer er kemiske stoffer

Partikler på nanoskala kan fremstilles på basis af mange forskellige stoffer, såsom kulstof, metaller, metaloxider samt polymerer. Det er vanskeligt at give et præcist tal på, hvor mange nanomaterialer, der i øjeblikket findes på markedet, og en endnu større udfordring er det at give et estimat over, hvor mange flere det vil være muligt at fremstille i et laboratoriemiljø.

I henhold til REACH-forordningen finder den juridiske forpligtelse for producenter og importører til at registrere og påvise sikker anvendelse også anvendelse på stoffer med nanoformer. På den anden side er det kun få EU-forordninger, der indeholder udtrykkelige lovkrav til nanomaterialer, bl.a. forordningerne om kosmetik og nye fødevarer. Da REACH-forordningen ikke indeholder specifikke bestemmelser om nanomaterialer, har det kun resulteret i et lille antal registreringer, der indeholder nanospecifikke oplysninger.

Samtidig afholder de manglende specifikke bestemmelser ikke proaktive selskaber fra at foretage en gennemsigtig indberetning af nanoformer af det stof, der er omfattet af registreringerne. Indberetning af nanospecifikke oplysninger har været mulig siden 2010, hvor der blev indført et valgfrit afkrydsningsfelt i IUCLID.

Du kan finde flere oplysninger om de stoffer, hvor det valgfrie afkrydsningsfelt er blevet brugt, eller hvor der er andre indikationer af nanospecifikke oplysninger, ved at følge dette link til ECHA’s websted for formidling. 

Flere oplysninger om registrerede stoffer, der indeholder nanomaterialer:

REACH-registranter kan vælge at give oplysninger om nanomaterialer til ECHA ved at angive tilstedeværelsen af en nanomaterialeform i et stofs sammensætning, ved at angive, at stoffets fysiske tilstand er et nanomateriale, eller ved at fremlægge specifikke studier af et nanomateriale i en effektparameterundersøgelsespost.

REACH er en overordnet forordning for kemikalier. Derfor er den måde, REACH-forordningen definerer kemiske stoffer på, vigtigt i en meget bredere forstand, da dens begreber slår igennem i anden lovgivning:

'Stof": et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning'

Det er vigtigt at bemærke, at mange nanomaterialer forekommer naturligt og derfor måske ikke falder ind under eksisterende kemikalielovgivning, der beskæftiger sig med producerede stoffer, som f.eks. REACH-forordningen, med mindre de bevidst ændres kemisk på nogen måde. Andre nanomaterialer dannes som biprodukter, eksempelvis fra forbrænding af fossile brændstoffer f.eks. ved brug af dieselmotorer. Sådanne partikler falder imidlertid ind under forskellige miljøforordninger, herunder de forordninger, der sikrer luftkvaliteten.

 

Findes der mange flere nanomaterialer derude?

Der findes forskellige skøn over det faktiske antal stoffer af nanomateriale på EU's marked.

Der findes sandsynligvis flere stoffer med nanoformer på markedet end dem, der i øjeblikket er registreret i henhold til REACH-forordningen. Det er der en række grunde til, bl.a.:

  • Usikkerhed på lovområdet: Selv om begrebet "stof" dækker nanomaterialer, i lighed med anvendelsesområdet for REACH-forordningen, omtaler forordningen ikke udtrykkeligt nanomaterialer, ligesom den heller ikke opstiller udtrykkelige krav. Nogle producenter/importører kan tolke dette derhen, at der ikke er noget krav om at give nanospecifikke oplysninger i deres registreringsdossierer. Europa-Kommission forbereder i øjeblikket en ændring af REACH-bilagene for eksplicit at nævne nanoformer.
  • Udfordringer i målinger: Begrebet nanomateriale er i sig selv enkelt, men det er ofte ikke så enkelt at måle, om et stofs form er en nanoform. Det kræver præcise og til tider dyre instrumenter at gøre dette. Så uden udtrykkelige lovkrav om at udføre testen kan producenterne/importørerne vælge at undlade dette.
  • Små mængder: Nogle stoffer med nanoformer kan være på markedet i så små mængder, at de ikke kræver registrering i henhold til REACH-forordningen. Fristen for registrering af kemikalier i små mængder (1-100 ton om året) er den 31. maj 2018.

Der kunne være mange grunde til det lave antal registrerede stoffer med nanoformer. Det er også sandsynligt, at der er en række registrerede stoffer, der er fremstillet eller markedsført som nanomaterialer, og hvor virksomhederne har valgt ikke eksplicit at give nanospecifikke oplysninger i registreringsdossieret.

Ikke desto mindre forventes det, at mængden af de tilgængelige nanospecifikke oplysninger, der indsamles i forbindelse med gennemførelsen af REACH forordningen, vil stige i takt med, at de reguleringsmæssige problemer ryddes af vejen.