Forudsigelse af nanomaterialers egenskaber
For at accelerere undersøgelsen af nanomaterialer og i sidste instans vores forståelse af deres mulige farlige egenskaber kan forskerne anvende analogislutninger. Ved brug af analogislutninger anvender man information fra lignende kildestoffer, for hvilke der findes data i forvejen, til at forudsige egenskaberne ved målstoffer, for hvilke der findes begrænset eller ingen information.
Analogislutninger kan anvendes på enkeltstoffer, herunder nanomaterialer, i henhold til REACH-forordningen, men de kan også anvendes på grupper af stoffer og nanoformer med henblik på at fastslå eventuelle tendenser mellem dem. Ved korrekt anvendelse af stofgrupperings- og analogislutningsmetoden kan brugen af forsøg mindskes, så man ikke behøver at teste hvert målstof separat.
Brug af eksisterende data til udfyldelse af mangler
Analogislutningsmetoden er særlig nyttig, når der skal genereres data i lovgivningsmæssigt øjemed, så myndighederne har tilstrækkelig information til at træffe beslutninger om kemikalier og sikre, at de er sikre at anvende.
Gruppering er muligt:
- mellem forskellige nanoformer af et stof
- mellem andre stoffer i samme størrelsesinterval
- potentielt mellem forskellige former af et stof fra deres bulkform til deres nanoformer
Grupperingsmetoden er oprindeligt udviklet for kemikalier og er derefter også anvendt på nanoformer.
Definition af nanomaterialers egenskaber
Nanomaterialer kan fremstilles og ændres, så de har forskellige karakteristika. Det omfatter størrelse, form, krystallinitet og overfladebehandling. Sidstnævnte er processen med at coate et nanomateriales overflade. For eksempel kan nogle flervæggede kulstofnanorør coates for at få dem til at binde til organer og levere lægemidler mere effektivt.
Registrering af kemikalier i henhold til REACH ved brug af analogislutning
REACH-forordningen indeholder krav om fremlægning af data for stoffer, der fremstilles i mængder på over 1 ton om året. For nanoformer kan det være vanskeligt at nå denne mængde, da kravet henviser til den samlede mængde af et stofs nanoformer og andre former og ikke til den enkelte nanoform.
Nanoformer fremstilles ofte i meget mindre mængder, fra nogle få gram og op til 100 kilo om året, afhængigt af deres anvendelser og markeder.
Virksomhederne skal begrunde brugen af analogislutning, når de registrerer deres kemikalier i henhold til REACH. Dette gøres med en videnskabeligt begrundet forklaring om, hvorfor grupperingen af nanoformer er mulig, understøttet af tilgængelige data, f.eks. vedrørende farerne ved eller skæbnen for både kilde- og målstofferne.
Udvikling af rammer for analogislutning
Gennem det sidste årti er der gjort mange fremskridt med hensyn til at teste, om analogislutning for nanoformer er muligt, og hvilken information der er påkrævet for at opnå en pålidelig analogislutning.
ECHA og OECD har offentliggjort vejledninger for at tilvejebringe en ramme og grænser for, hvordan analogislutninger kan anvendes, samtidig med at der sikres lovgivningsmæssig validitet og accept.
Der er i forskningsprojekter som GRACIOUS udviklet en ramme primært til industrien for at kunne anvende analogislutninger i henhold til REACH, men også for at understøtte bæredygtig produktudvikling.
Selvom der er gjort fremskridt, skal der gøres mere for yderligere at styrke validiteten og anerkendelsen af analogislutninger mellem forskellige nanoformer.