Biocidforordningen (BPR) og nanomaterialer

Biocidforordningen indeholder specifikke bestemmelser for nanomaterialer. Bestemmelserne finder anvendelse på produkter og stoffer, der opfylder de i biocidforordningen definerede principper. Disse definitioner er baseret på Kommissionens henstilling om definitionen af nanomaterialer.

Disse bestemmelser finder anvendelse for aktive og ikke-aktive stoffer med følgende karakteristika:

  • Mindst 50 % af partiklerne har en størrelse på 1-100 nm i mindst én dimension.
  • Partiklerne befinder sig i en ubunden tilstand eller som et aggregat eller agglomerat.

Ifølge biocidforordningen omfatter godkendelsen af det aktive stof ikke det aktive stofs nanoform, undtagen hvor dette er udtrykkeligt nævnt. Der skal normalt udarbejdes et separat dossier med alle datakrav for aktive stoffers nanoformer.

Det er nødvendigt med en specifik risikovurdering, når nanoformen af de aktive og ikke-aktive stoffer anvendes i et biocidholdigt produkt. Mærket på det biocidholdige produkt skal vise navnet på hvert nanomateriale efterfulgt af ordene "nano" i parentes. Produkter, der indeholder nanomaterialer, er ikke omfattet af den forenklede godkendelsesprocedure.