Nanomaterialer

 

Hvad er nanomaterialer? Det er partikler, der er så små, at vi kun kan se dem med mikroskop. Og nanomaterialer er overalt. De findes i selve naturen og bæres let væk af vinden, som f.eks. pollen og sand. Men de er også i stigende omfang til stede i vores dagligdag gennem forbrugerprodukter. At de er små kan også betyde, at de opfører sig anderledes end det samme stof i større størrelser, og det kan have indflydelse på den potentielle risiko.

Ved nanomaterialer forstås i almindelighed partikler i en størrelse fra ca. 1 til 100 nanometer (nm). I en reguleringsmæssig sammenhæng er størrelse imidlertid ikke det eneste, der betyder noget. Der skal nemlig også tages stilling til andre aspekter, før et givet materiale kan betragtes som et "nanomateriale".

 

 

 

I en juridisk sammenhæng har Europa-Kommissionen fremsat en henstilling om, hvordan et definitionen af et nanomateriale udelukkende bør baseres på størrelsen af de partikler, et materiale består af, uden hensyntagen til faren og risikoen. Denne definition dækker naturlige, tilfældigt opståede og fremstillede materialer, og ligger til grund for gennemførelsen af retsforskrifter for denne gruppe af materialer. Ikke desto mindre er det afgørende udgangspunkt for de juridiske forpligtelser vedrørende nanomaterialer på visse retsområder, at de kan have forskellige egenskaber sammenlignet med større partikler.

Nanomaterialer produceres også i naturen, f.eks. i støv eller vulkansk aske. De kan også opstå utilsigtet ved menneskelig aktivitet (f.eks. biludstødning og brug af stearinlys). Og i mange år er nogle nanomaterialer blevet produceret af industrien. Med videnskabens hjælp er vi nu i stand til kunstigt at producere sådanne partikler eller materialer ved at bruge manipulation på atomplan ("bottom-up"-processer).

 

Hurtigt voksende

På grund af deres størrelse kan nanomaterialer have unikke kemiske, fysiske, elektriske og mekaniske egenskaber, der er mere udtalte end i det samme materiale uden nanoformer (ofte kaldet bulkstoffer). Disse egenskaber kunne gøre dem særligt velegnede til mange anvendelser. Det samme materiale kan også have mange nanoformer baseret på forskelle i størrelse, formen på partiklernes bestanddele, overfladeændringer eller overfladebehandlinger.

Nanoteknologien udvikler sig hastigt, og en lang række dagligdagsprodukter på det europæiske marked indeholder nanomaterialer. Se f.eks. på udviklingen af bedre og mere effektive batterier, overfladebehandling, antibakteriel beklædning, kosmetik og fødevarer.

Nanomaterialer har også et betydeligt teknisk og kommercielt potentiale. Nanoteknologi er af Europa-Kommissionen blevet identificeret som en central støtteteknologi, og det forudses, at ekspertisen og knowhowen på dette område vil komme til at spille en afgørende rolle i EU's økonomiske vækst i fremtiden.

Den hastige stigning i anvendelsen af nanomaterialer, kombineret med deres specifikke egenskaber, rejser imidlertid spørgsmål om deres potentielle indvirkninger på sundheden og miljøet. Der er et tydeligt behov for i tilstrækkeligt omfang at vurdere og administrere de potentielle risici, som kan være forbundet med disse nye materialer, og navnlig virkningen af at ændre på disse partiklers overflade.