Nanomaterialer i miljøet

Green sprout in a test tube

Forskellige nanoformer af et kemikalie kan opføre sig forskelligt i miljøet, på grund af de nanospecifikke egenskaber, der er indarbejdet i materialet. Med hensyn til nanomaterialers skæbne og adfærd i miljøet gør videnskaben også hurtige fremskridt.

En måde at komme videre på er at anvende nanomaterialers fysisk-kemiske egenskaber som udgangspunkt, f.eks. vandopløseligheden. Disse centrale egenskaber kan anvendes til at træffe beslutning om yderligere målinger, eller hvis nanoformens skæbne i miljøet vil være mere eller mindre den samme som den, der allerede er fastlagt for kemikaliets nanoform.

Når f.eks. et let opløseligt stof frigives til miljøet, uanset om det har nano- eller ikke-nanoform, er de miljømæssige egenskaber i opløsning det, der skal vurderes. Såfremt nanomaterialet viser sig at være let opløseligt for uorganiske stoffer, kunne de eksisterende oplysninger i deres helhed også anvendes til at vurdere nanoformen.

Kemikaliers skæbne i miljøet dækker forskellige processer, hvor de vigtigste er nedbrydning (kemisk fysisk eller biologisk) og/eller omdannelse i miljøet. De standardmetoder, der anvendes til at vurdere nedbrydning af kemikalier er imidlertid generelt ikke tilstrækkelige for nanomaterialer. En yderligere komplikation for nanomaterialer er, at overfladebehandling eller -belægning kan påvirke nanomaterialets skæbne i miljøet og dets adfærd.

Derudover skal omdannelses- og nedbrydningsprocesserne, eventuel bioakkumulering af nanopartikler i organismer, undersøges. Nylige undersøgelser foretaget af OECD pegede på begrænsningerne i de nuværende testmetoder.

Metoderne til måling og evaluering af nanopartiklers skæbne i miljøet er under videreudvikling. Det forventes, at forbedrede teknikker vil blive gjort tilgængelige i de kommende år.

Categories Display