Internationale aktiviteter

 

A hand holding a globeDe potentielle risici ved nanomaterialer har været på dagsordenen for internationale drøftelser i over ti år. Samtidig har fordelene for samfundet i form af løsninger tilvejebragt af nanoteknologi vakt stor interesse hos både forskere og politiske beslutningstagere.

Den globale debat omkring nanomaterialers sikkerhed føres i en række internationale fora: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN bidrager alle til udviklingen af viden om disse materialer.

Fokus er især rettet mod, hvordan nanomaterialer kan anvendes og håndteres sikkert, så fordelene ved nanoteknologien kan realiseres.

 

OECD

OECD kører et mangeårigt program for forvaltning af kemikalier og har haft en fundamental rolle i harmoniseringen af metoder til regulering af testning og farevurdering for sådanne kemikalier. De vigtigste instrumenter hertil har været internationale aftaler om forsøgsvejledninger og principperne for god laboratoriepraksis (GLP).

Tilsammen har disse skabt betingelser, hvor en test, der er udført i henhold til OECD's forsøgsretningslinjer, anerkendes af myndighederne i lande, der respekterer gensidig anerkendelse af data (MAD). MAD er et retligt bindende instrument til fremme af international anerkendelse af oplysninger til brug for myndighedernes sikkerhedsvurdering af kemikalier. Dette har mindsket testomkostningerne dramatisk og begrænset det antal dyr, der behøves til testformål.

I dag danner resultaterne af OECD's program for kemikalier grundlag for en stor del af kemikalielovgivningen i industrialiserede lande verden over. Dette gælder også farevurderingen af nanomaterialer. OECD-Rådets henstilling fra 2013 om sikkerhedstestning og -vurdering af fremstillede nanomaterialer fastslår, at de eksisterende internationale og nationale rammer for reguleringen af kemikalier er egnede til at håndtere de risici, der forbundet med fremstillede nanomaterialer. Det må dog også bemærkes, at disse rammer og andre styringssystemer stadig kan behøve tilpasning på baggrund af fremstillede nanomaterialers særlige egenskaber.

I 2006 oprettede OECD Arbejdsgruppen for Fremstillede Nanomaterialer (WPMN) med henblik på at drøfte fare- og risikovurdering af nanomaterialer. Det vigtigste resultat af dette har været en vurdering af, hvordan de eksisterende OECD-forsøgsvejledninger kan anvendes på 11 almindeligt anvendte nanomaterialer. Der er lagt en betydelig indsats i projektet, og der blev foretaget over 700 undersøgelser gennem dets forløb. Resultaterne blev offentliggjort af OECD i løbet af 2015.

 

WHO

WHO er ved at undersøge risikoen fra kemikalier over for befolkningen på globalt plan. For nanomaterialer har WHO fokuseret på de mulige virkninger af eksponering af arbejdstagere for nanomaterialer.

WHO er i færd med at udarbejde retningslinjerne "Protecting Workers from Potential Risks of Manufactured Nanomaterials" (beskyttelse af arbejdstagere mod potentielle risici fra fremstillede nanomaterialer). Disse retningslinjer har til formål at forbedre arbejdsmiljø og -sikkerhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for nanomaterialer i et bredt udsnit af industrielle og sociale omgivelser.

Retningslinjerne vil omhandle risikovurdering og risikostyring og vil opstille anbefalinger til forbedring af arbejdssikkerheden og beskyttelse af arbejdstageres helbred i forbindelse med anvendelse af nanomaterialer i alle lande, men navnlig i lande med lav- og mellemindkomst.

 

De Forenede Nationers Institut for Uddannelse og Forskning (UNITAR) og miljøprogram (UNEP)

UNEP og UNITAR har stærkt fokus på kapacitetsopbygning i udviklede lande og udviklingslande.

Sammen med "Inter-Organisation Programme for the Sound Management of Chemicals" (IOMC) (det interorganisatoriske program for forsvarlig kemikalieforvaltning) er der i de seneste fem år afholdt en række regionale workshopper, der skal øge kendskabet til, hvordan man på nationalt plan kan varetage risikovurdering og forvaltning af disse materialer.

Dette arbejde har desuden givet landene lejlighed til at bidrage økonomisk til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at håndtere sikkerhedsspørgsmål vedrørende nanomaterialer.

 

"Strategic Approach to International Chemicals Management" (SAICM) (strategisk tilgang til international kemikalieforvaltning)

SAICM er en strategisk ramme for fremme af forsvarlig forvaltning af kemikalier på globalt plan. Den er tæt knyttet til de mål, der blev vedtaget på "World Summit on Sustainable Development" (WSSD) (verdenstopmødet om bæredygtig udvikling) i Johannesburg i 2002.

Et af disse mål vedrører direkte kemikalier. Det lyder: "Senest i 2020 skal alle kemikalier fremstilles og anvendes på en måde, der væsentligt mindsker deres negative indvirkning på mennesker og miljøet".

Under SAICM er der indgået en aftale om en "Global Plan of Action" (global handlingsplan) til opstilling af en strategi for opfyldelse af WSSD-målene. Planen omfatter også tiltag på nanomaterialeområdet foruden f.eks. bly i maling, hormonforstyrrende stoffer og pesticider. SAICM har udpeget nanoteknologier og fremstillede nanomaterialer som et voksende politisk problem.

Categories Display