Medicin

Lægemidler i tabletformNanomedicin er anvendelse af nanoteknologi til behandling og diagnosticering af sygdomme. Hvad kan de bruges til, hvilke fordele har de, og hvor fører udviklingen i nanomedicin os hen?

Lægemidler udvikles og markedsføres for at forebygge, helbrede eller behandle symptomerne på en sygdom eller en medicinsk tilstand. De indeholder et aktivt stof, der helbreder sygdommen eller giver bedring i dets symptomer, samt ikke-aktive indholdsstoffer (hjælpestoffer), der tilvejebringer den ønskede beskaffenhed, stabilitet eller grundsubstans af lægemidlet. Som eksempel kan nævnes en tablet med det almindelige smertestillende middel ibuprofen: Ibuprofen er det aktive stof, der hæmmer et enzym, der medvirker i syntesen af molekyler, som forårsager smerter og feber som følge af betændelse, mens inaktive indholdsstoffer som stivelse, lactose eller kiselsyre kan anvendes til fremstilling af tabletten.
 

Hvad er forskellen mellem nanolægemidler og traditionelle lægemidler?

Nanolægemidler er molekylære systemer, der består af flere forskellige komponenter — det aktive stof og et eller flere hjælpestoffer eller andre materialer — som er fremstillet i nanoskala for at optimere forskellige funktioner. Nanoteknologi har hidtil i vid udstrækning været anvendt til at forbedre det aktive stofs fysisk-kemiske egenskaber. Det kan f.eks. anvendes til at forøge stoffets opløselighed, men også for at gøre det muligt for stoffet at undgå immunsystemet, så det kan forblive i blodet længe nok til at udfylde sin funktion. Et stort antal lægemiddelkandidater, som hvert år syntetiseres af lægemiddelvirksomheder, har ringe vandopløselighed. Et lægemiddel med ringe opløselighed vil være længe om at opløses i maven, hvad der forringer dets farmakologiske virkninger, når det gives oralt. Nanoteknologi byder på en løsning også på sådanne problemer.

Med nanoteknologi kan lægemidlet leveres specielt til de celler eller organer, hvor der er størst behov for det. Nanomaterialer kan anvendes som bærere for aktive stoffer, der ellers ikke ville kunne anvendes på grund af deres høje giftighed som f.eks. visse kræftlægemidler, ved at målrette afgivelsen af dem alene til bestemte områder. Resultatet er muligheden for at udvikle lægemidler, der er mindre giftige og har kraftigere virkning.

Nanolægemidler gennemgår samme detaljerede proces til sikkerhedsvurdering og godkendelse som ethvert andet lægemiddel i EU. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) rådgiver om godkendelsesprocessen og vejleder om udvikling af lægemidler inden for nanoteknologi.