Hvordan anvendes nanolægemidler?
Nanolægemidler kan anvendes på en række måder, som gør det muligt for os at minimere bivirkninger, gøre lægemidlet hurtigere optageligt og målrette det mod bestemte celler eller organer med opnåelse af de forventede resultater.
Et aktivt stof kan optages i strukturer såsom liposomer. Liposomer er bittesmå partikler i nanostørrelse med vægge af lipider, dvs. samme materiale som cellemembranen består af. De kan fyldes med det aktive stof og anvendes til at afgive det til bestemte celler eller organer til behandling af kræft eller andre sygdomme.
Lipiderne i liposomet er ikke farmakologisk aktive, men liposomets nanostruktur påvirker, hvordan det aktive stof afgives i vores krop. Selve liposomet kan også have et særligt molekyle bundet til sig, såsom et antistof, der genkendes af en bestemt receptor, som er overudtrykt i cancerceller. Dette bevirker, at lægemidlet ophobes selektivt i væv med kræft, hvorved vi kan opnå det forventede resultat ved anvendelse af mindre doser, hvilket også resulterer i færre bivirkninger såsom kvalme og opkastning.
Målrettet levering af lægemidler ved hjælp af liposomer
Reducerede bivirkninger
Visse kendte aktive stoffer er produceret som nanopartikler for at øge deres opløselighed, hvorved det undgås at skulle bruge giftige opløsningsmidler for at indgive lægemidlet, så bivirkningerne mindskes. Et allerede anvendt nano-kræftmiddel indeholder f.eks. et aktivt stof, som blokerer et bestemt trin i celledelingen og forårsager celledød. Det aktive stof er uopløseligt i vand, men når det bindes til et protein, danner det bittesmå nanopartikler, der er opløselige, hvilket gør det muligt at indgive det intravenøst uden brug af opløsningsmidler og med færre svære bivirkninger.
Hurtigere absorption med farmaceutiske nanokrystaller
Farmaceutiske nanokrystaller er nanopartikler i krystallinsk form. Med nanokrystalteknologi kan man øge opløseligheden og opløsningshastigheden af et aktivt stof, så stoffet optages hurtigt og virker hurtigt. Nogle lægemidler med ringe opløselighed i kan omdannes til partikler i nanostørrelse. Lægemidlet kan derefter indarbejdes i tabletter, kapsler og sterile former til injektion.