Nanomaterialer anvendes i maling og overfladebehandlingsmidler, f.eks. for at forbedre holdbarheden og for at tilføre nye funktioner, dvs. vand-/smudsafvisende "rens-let", antimikrobiel modstand, eller ridsefasthed. I øjeblikket er de mest relevante nanomaterialer for maling- og lakindustrien titandioxid og siliciumdioxid i nanoskala. Nanotitandioxid anvendes i overfladebehandlingsmidler primært til at udnytte dets fotokatalytiske aktivitet, som giver selvrensende overflader. Tilførslen af syntetisk amorf kiselsyre forbedrer malings hårdhed, slidstyrke, ridsefasthed og vejrbestandighed. Desuden undersøges i øjeblikket sølv, zinkoxid, aluminiumoxid, ceriumdioxid, kobberoxid, og magnesiumoxid i nanoskala med henblik på yderligere anvendelser i malinger.

Blæk og tonere kan indeholde nanomaterialer af forskellige grunde. Selve pigmenterne kan indeholde nanopartikler, og pigmentpartiklernes størrelse kan have betydning for de farver, der fås ved printning. Pigmenter, der anvendes ved inkjet-printning, kan være tilsat nanomaterialer for at undgå tilstopning af printerdyserne.

På det farmaceutiske område anvendes nanomaterialer primært som hjælpestoffer, dvs. stoffer der fungerer som bærestof eller medie for et lægemiddel, men selv forbliver inaktivt. Adskillige tabletter, stikpiller og cremer indeholder nanomaterialer, som f.eks. syntetisk amorf kiselsyre, der anvendes til at kontrollere viskositeten og ensartetheden af de virksomme stoffer. Desuden er sølvnanopartikler blevet anvendt i mange år som antibakterielle midler ved sårbehandling.

Nanoteknologi spiller ligeledes en vigtig rolle i kosmetikindustrien. Nanomaterialer findes i mange kosmetiske produkter, herunder fugtighedscremer, hårplejeprodukter, og solbeskyttelsesmidler. Til de væsentligste fordele ved at anvende nanopartikler i personplejeprodukter hører en forbedring i stabiliteten af kosmetiske bestanddele (f.eks. vitaminer, umættede fedtsyrer, og antioxidanter) ved at indkapsle dem i nanopartiklerne; effektiv beskyttelse af huden mod skadelige ultraviolette (UV) stråler; æstetisk tiltalende produkter (f.eks. i mineralske solbeskyttelsesmidler ved brug af mindre partikler af et aktivt mineral, der påføres uden at efterlade synlige hvide afsmitninger); tilpasning af en aktiv ingrediens til de ønskede celler eller organ, og giver en kontrolleret frigivelse af aktive ingredienser for forlænget effekt, en knowhow der også udnyttes i udviklingen af farmaceutiske produkter.

Nanomaterialer som kønrøg anvendes til at forstærke gummi i dæk og andre gummiprodukter. Også nanomaterialer som silica kan anvendes til dette formål. Dette øger dækkets holdbarhed og reducerer udgifterne både for forbrugere og dækproducenter.

I visse elektronikprodukter såsom computerskærme anvendes nanoteknologi til at nedsætte vægten og strømforbruget. Nanoteknologi kan give høj energieffektivitet med højere driftshastigheder. Nanoteknologi kan også anvendes til at fremstille computerchips og (medvirke til at) mindske størrelsen af transistorer i printkort. Nanoteknologi er desuden blevet anvendt til at øge computeres arbejdshastighed og kapaciteten af harddiske og bærbare lagringsmedier. Nye tv-skærme med kvanteøer — også kaldet halvleder-nanokrystaller — er ved at dukke op på markedet.

Plastindustrien er et område med bred anvendelse af nanoteknologier. Udviklingen af nanokompositmaterialer, dvs. forstærkede polymerer ved hjælp af nanomaterialer, er en af de mest relevante anvendelser inden for (nye) materialer. Termoplast forstærket gennem nanoteknologi kan modstå varme, er flammehæmmende, giver stabilitet og er strømførende. F.eks. er titannitrid et ekstremt hårdt materiale, der anvendes i plastmaterialer, f.eks. kolber af polyethylenterephthalat (PET), for at forbedre deres fysiske egenskaber og PET-fremstillingsprocessernes effektivitet.

Mange af de tekstiler, der bruges normalt i dag, indeholder nanomaterialer. Visse babytekstiler kan blive belagt med nanosølv for at yde antibakteriel beskyttelse. Nanotitandioxid yder UV-beskyttelse i strandtøj. Mange vandtætte jakker og smudsafvisende duge er belagt med nanosyntetisk amorf kiselsyre. For at forbedre slidstyrken kan tekstiler belægges med nanoaluminiumoxid, kulstof-nanorør eller nanosyntetisk amorf kiselsyre.

Blødt legetøj indeholder hyppigst nanomaterialer med antimikrobielle egenskaber, der medvirker til at holde legetøjet rent og gøre det mere holdbart. Også maleprodukter til børn kan indeholde nanomaterialer, da de anvendes i mange pigmenter.

Inden for sportsprodukter er kulstof-nanorør det mest anvendte nanomateriale. De anvendes bredt til at fremstille lettere, men samtidig mere stift udstyr, som f.eks. tennisketsjere, golfkøller og cykelstel.

I EU godkendes et stigende antal aktivstoffer i biocidholdige produkter. At nogle indholdsstoffer anvendes i nanostørrelse, kan i fremtiden medføre visse fordele i forbindelse med anvendelse af disse produkter, skønt biocider med indhold af nanomaterialer kan kræve separat godkendelse og risikovurdering. For biocidholdige produkter med nanomaterialer skal det pågældende nanomateriale være angivet med ordet "nano" i listen over indholdsstoffer.

Nanoteknologi har også anvendelser i fødevaresektoren. De vigtigste udviklinger til dato er rettet mod ændring af fødevarekomponenters tekstur, indkapsle fødevarekomponenter eller -tilsætningsstoffer, udvikle nye smage, kontrollere frigivelsen af dufte, udvikle nanosensorer for sporing og overvågning af fødevarers tilstand under transport og opbevaring og/eller forøge de ernæringsmæssige bestanddeles biotilgængelighed.