Brugen af nanomaterialer på arbejdspladsen
Nanomaterialer produceres og anvendes af mange europæiske industrier, herunder kemikaliefabrikanter. Produktionen og brugen af disse materialer reguleres både af EU-lovgivning og gennem national lovgivning. Arbejdsgivere skal sikre, at arbejdstagere har både kendskab og udstyr til at bruge disse materialer sikkert.
Da nanoteknologi anvendes til at producere en lang række produkter og løsninger, kan mange arbejdstagere være eksponeret for dem på deres arbejdsplads. Nanomaterialer produceres ofte i lukkede systemer, men eksponering kan opstå i forbindelse med vedligeholdelse eller håndtering af færdige produkter.
Nanomaterialer anvendes også af "downstream-industrier", som f.eks. automobilindustrien, kosmetik, elektronik, medicin, medicinsk teknologi og tekstilfremstilling. Når nanomaterialer bruges som pigmenter, f.eks. i en industrisprøjte, kan eksponering ikke udelukkes. Derfor kan en sådan brug være ledsaget af en henstilling om udluftning eller brug af personlige værnemidler, såsom handsker. Dette er imidlertid måske ikke tilstrækkeligt til at sørge for sikker brug, og derfor findes der også lovkrav om, at arbejdstagere skal modtage passende uddannelse, så de kan udføre deres arbejde på en sikker måde.
Brug af nanomaterialer på arbejdspladsen betyder ikke, at der er en risiko, eller at denne risiko ikke kan kontrolleres.
Risiko er resultatet af fare x eksponering. Et nanomateriales farlige egenskaber bestemmes af dets kemiske sammensætning og fysiske egenskaber, som f.eks. størrelse, form, og krystalstruktur og dets (øko)toksikologiske virkninger.
Der er i øjeblikket mistanke om, at visse typer nanomaterialer, som f.eks. lange stive fibre, der sidder fast i lungerne, muligvis vil kunne forårsage fibrose og/eller betændelse. I modsætning hertil synes sund hud at være relativt modstandsdygtig, også over for partikler i nanostørrelse. Hvis nanomaterialer kunne være persistente i kroppen, forøger dette risikoen for, at de kan forårsage skade.
Further reading
- Guidance on the protection of the health and safety of workers from the potential risks related to nanomaterials at work
- RIVM Report 2007, Health impact of nanotechnologies in food production
- BAuA report 2015 (in German), “Arbeitsmedizinisch-toxikologische Beratung bei Tätigkeiten mit Kohlenstoffnanoröhren (CNT)”
- SCCS Opinion 2014, “Revision of the opinion for clarification of the meaning of the term "sprayable applications/products" for the nano forms of Carbon Black CI 77266, Titanium Oxide and Zinc Oxide”
- Guide on Safety data sheets and Exposure scenarios
- Workplace exposure to nanoparticles
- Info sheet: manufactured nanomaterials in the workplace
- Safe handling of nano materials and other advanced materials at workplaces
- Working safely with manufactured nanomaterials - Guidance for Workers (2014)
- An Assessment of Methods of Sampling and Characterizing Engineered Nanomaterials in the Air and on Surfaces in the Workplace (IRSST)
- Directive 2000/39/EC - indicative occupational exposure limit values
- Directive 2004/37/EC - carcinogens or mutagens at work
- Worldwide chemical exposure limits (ILO)
- Institute of Occupational Medicine (IOM)
- U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) - National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH)
- WHO Guidelines on Nanomaterials and Worker's Health
Interactive garage
Find out how you can protect yourself from nanomaterials when working in a garage.
Discover more "nanoramas" from the German Social Accident Insurance (DGUV)EU Privacy Disclaimer
Dette websted anvender cookies for at sikre dig den bedste brugeroplevelse.