Toksicitet
Nogle kemikalier kan skade vores helbred. Jo længere tid et kemikalie har været på markedet, og jo mere udbredt brugen af det er, desto mere ved vi normalt om dets toksicitet. Det gælder ikke altid for nanomaterialer, da brugen deraf i samfundet er steget hurtigt. Det er vigtigt at gennemføre undersøgelser af nanomaterialer for at finde ud af, om de er sikre, og beskytte vores helbred, hvis de ikke er sikre.
Undersøgelserne af et kemikalies toksicitet foretages ved hjælp af validerede testprotokoller. For nanomaterialers vedkommende fokuserer man i disse undersøgelser primært på:
- Akutte virkninger. Disse forekommer som irritation eller ætsning af huden eller som irritation af øjnene, næsen eller svælget. Sådanne virkninger undersøges ofte ved at applicere et testmateriale på rekonstrueret humant væv eller på dyr. Visse nanomaterialer kan også medføre skadelige virkninger, hvis de synkes eller indåndes, eller hvis vores hud eksponeres for dem. Når livstruende virkninger skal undersøges, anvendes der primært dyr, men undersøgelser med cellekulturer kan også indikere høj toksicitet.
- Allergiske virkninger. Sensibiliseringsundersøgelser gennemføres for at undersøge, om et nanomateriale kan medføre allergiske reaktioner, f.eks. ved hudkontakt. Nogle af disse virkninger kan allerede undersøges ved brug af metoder uden dyr. Nanomaterialer kan også medføre sensibilisering af luftvejene, f.eks. astma. Der findes i øjeblikket ikke nogen myndighedsgodkendt metode uden brug af dyr til undersøgelse af luftvejssensibilisering. Derfor anvendes data fra mennesker, der har sådanne symptomer, til at bekræfte, at et kemikalie forårsager denne virkning.
- Målorganvirkninger. Dette er virkninger, der kan påvirke et specifikt organs funktion eller medføre ændringer i organvævets struktur, hvilket i værste fald kan medføre kræft. Disse virkninger kan også være lokale, f.eks. påvirkning af lungerne efter indånding af et nanomateriale. De mest skadelige virkninger ses som regel efter gentagen eksponering gennem uger eller måneder. Målorgantoksicitet undersøges primært i rotter.
- Mutagene virkninger. Mutationer er forandringer af det genetiske materiale i celler eller organismer. Når man skal undersøge, om et nanomateriale kan medføre mutationer, anvender man ofte cellekulturer. Et nanomateriale med mutagene virkninger vil i mange tilfælde sandsynligvis også medføre kræft.
- Reproduktive virkninger. Reproduktive virkninger omfatter forandringer i forplantningsevnen eller udviklingsforstyrrelser hos fostre. For kvinders vedkommende kan det betyde vanskeligheder med at blive gravid, og for mænds vedkommende forandringer i sædcellerne. Undersøgelser af reproduktions- og udviklingstoksicitet gennemføres stadig på dyr, nogle gange over flere generationer.
I EU er der krav om vurdering af nanomaterialers farlige egenskaber, og det skal sikres, at de er sikre at bruge.
Hvad angår nanomaterialer med farlige egenskaber, kan der iværksættes flere lovgivningsmæssige foranstaltninger for at beskytte vores helbred. Eksempelvis kan de være underlagt krav om en harmoniseret fareklassificering i hele EU. Dette kræver også, at fareinformationen skal fremgå af etiketterne på de produkter, hvori de indgår.