Sørg for sikker brug af nanomaterialer på arbejdspladsen

Eksponering for nanomaterialer afhænger af processen, de anvendte tekniske kontrolforanstaltninger  og, hvis disse ikke er tilstrækkelige, brugen af personlige værnemidler. Arbejdsgivere skal minimere eksponering for farlige stoffer til et niveau, der vurderes ikke at udgøre en fare for arbejdstagere.

Eftersom inhalation synes at være den mest relevante arbejdsbetingede eksponeringsvej for nanomaterialer,  bør genereringen af luftbårne nanomaterialer på arbejdspladsen minimeres. Dette kan opnås ved at vælge arbejdsmiljøer i lukkede systemer og vådprocesser. Støvgenererende procestrin, som f.eks. slibning og afskrabning, bør i videst muligt omfang undgås.

Hvis der befinder sig nanopartikler i luften på arbejdspladsen, skal der anvendes passende ventilering. Som sidste udvej kan arbejdstagerne uddannes til at bruge åndedrætsværn, beskyttelsesbeklædning, -handsker og -briller.

Det skal bemærkes, at de normale risikohåndteringsforanstaltninger for processen, f.eks. lukkede systemer, midlertidigt sættes ud af kraft i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter. Derfor kan der være behov for yderligere risikohåndteringsprocedurer for denne type processer.

Selvstændige erhvervsdrivende har måske ikke muligheden for sådanne strenge kontrolforanstaltninger i deres arbejde sammenlignet med dem, der arbejder i industrielle miljøer.

 

Sikkerhedsdatablade (SDS'er)

I overensstemmelse med REACH-forordningen skal der sammen med ethvert farligt kemikalie foreligge et sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablade giver nyttige oplysninger om kemikalier, og beskriver de farer, som kemikalier frembyder, samtidig med at de giver oplysninger om håndtering, opbevaring og nødforanstaltninger i tilfælde af en ulykke. I henhold til REACH-forordningen skal brugere af farlige kemikalier følge vejledningen om risikohåndteringsforanstaltninger, som findes i eksponeringsscenarierne, der er vedhæftet sikkerhedsdatabladene, hvor disse medfølger.

 

Nogle nanomaterialer har nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er vigtig information i forbindelse med risikovurdering og -håndtering, også i relation til nanomaterialer.

En grænseværdi for eksponering er koncentrationen – enten i dele pr. million (ppm) eller milligram pr. kubikmeter (mg/m3) – af et kemikalie i den luft på en arbejdsplads, som de fleste mennesker kan eksponeres for uden at opleve alvorlige virkninger. Grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering skal imidlertid ikke betragtes som skarpe skillelinjer mellem sikre og usikre eksponeringer.

Der findes i øjeblikket ikke nogen grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering på EU-niveau for nanomaterialer, mest sandsynligt fordi der fortsat mangler tilstrækkelig information til at bestemme dem. Generelt er der kun fastsat generelle EU-grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for et begrænset antal stoffer, der i dag bruges på arbejdspladsen. Disse bindende og/eller vejledende grænseværdier fastlægges i EU-direktiver.

Mange medlemsstater har fastlagt deres egne grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, også for nanomaterialer. Disse nationale grænseværdier skal ligeledes overholdes, og alle arbejdsgivere skal sikre, at eksponering af deres medarbejdere ikke overstiger grænseværdierne.

Categories Display