Nanomaterialer i solcreme

 

Hvordan virker solcreme?

Vi bruger solcreme for at undgå at blive solskoldet og beskytte vores hud mod UV-stråler (UVB- og UVA-stråler). Solcremefiltre virker på to forskellige måder. Nogle er dem er fysiske og anvender nanoformer af kemikalier, f.eks. titandioxid (TiO2) og zinkoxid (ZnO) for at skærme huden mod UV-strålerne. Fysiske filtre virker med det samme, når de påføres. Kemiske solcremefiltre indeholder stoffer som f.eks. oxybenzon. De skal påføres før eksponering for solen, da de beskytter mod solskoldning ved at absorbere UV-strålerne.

Koncentrationen af UV-filtre i solcremer afhænger af den ønskede solbeskyttelsesfaktor (SPF). Koncentrationsniveauerne kontrolleres og bør ikke overstige 25 % af den endelige produktsammensætning for fysiske filtre eller 10 % for kemiske filtre.

 

Hvorfor anvendes nanomaterialer i solcreme?

Fysiske UV-filtre indeholder nanopartikler og giver længere beskyttelse, da de er mere stabile sammenholdt med kemiske filtre. Zinkoxid anses for at give den mest effektive beskyttelse. Solcremer med zinkoxid- og titandioxid-nanopartikler giver et ikkehvidt lag ligesom kemisk baserede solcremer.

 

Er det sikkert at anvende solcreme med nanopartikler?

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) har rejst betænkelighed angående sikkerheden ved solcremeprodukter, der påføres ved sprayning, og som indeholder titandioxid, da det mistænkes for at medføre kræft, hvis det indåndes.

Af hensyn til beskyttelsen af mennesker skal alle produkter, der indeholder titandioxid over en vis grænse, medtage en advarsel på etiketten: "Advarsel! Det kan være farligt at indånde de dråber, der opstår ved anvendelse af produktet. Sprayen eller tågen må ikke indåndes."

 

Solcremer og miljøet

Selvom dataene for miljøpåvirkning er begrænsede, er kemiske filtre, f.eks. oxybenzon, blevet forbundet med blegning af koraller og indberettet som hormonforstyrrende stoffer. Som følge af disse fund er brugen af solcremer blevet begrænset som en forsigtighedsforanstaltning, f.eks. på Hawaii.

Der findes kun få undersøgelser af fysiske filtre. Det er vanskeligt at genskabe pålidelige betingelser med alle miljøvariable, solcremekomponenter og deres interaktioner i et laboratoriemiljø.

Variationer i partikelstørrelse, form eller overfladebelægning kan også påvirke produkters farepotentiale. Selvom zink er et vigtigt næringsstof, kan det være toksisk i høje doser, især for vandlevende organismer.

Både zinkoxid og zinkchlorid har en harmoniseret klassificering, og det betyder, at de er giftige for vandlevende organismer ved koncentrationer på under 10 milligram pr. liter. Der findes i øjeblikket ingen harmoniseret klassificering for titandioxid i forhold til dets miljøpåvirkning.