Beskyttelse af arbejdstagere

Worker with hard hat

EU-lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere finder anvendelse på kemikalier og dermed også på nanomaterialer, selvom den ikke udtrykkeligt nævner disse materialer. Særlig relevante er rammedirektivet 89/391/EØF, direktivet om kemiske agenser 98/24/EF og direktiv om kræftfremkaldende stoffer og mutagener 2004/37/EF samt REACH- og CLP-forordningerne. Det indebærer, at arbejdsgivere er lovmæssigt forpligtet til at vurdere og håndtere risikoen ved kemikalier, herunder nanomaterialer, på arbejdsstedet. Der skal derefter træffes foranstaltninger til så vidt muligt at fjerne eller reducere risiciene. De foranstaltninger, der først skal overvejes, er at fjerne risikoen eller erstatte (substituere) med mindre farlige materialer og processer. Er dette ikke muligt, skal eksponeringen af arbejdstagerne minimeres gennem forebyggelse ved at følge hierarkiet af kontrolforanstaltninger, som prioriterer:

  1. tekniske kontrolforanstaltninger ved kilden
  2. organisatoriske foranstaltninger
  3. personlige værnemidler, som kun bør overvejes som en sidste løsningsmulighed.

Situationen bør overvåges, og effektiviteten af de trufne tiltag vurderes regelmæssigt.

Selv om der tilbagestår mange usikkerheder, er der betænkeligheder omkring sikkerheds- og sundhedsrisiciene ved nanomaterialer. Arbejdsgiverne bør derfor sammen med arbejdstagerne anvende en forsigtighedstilgang til risikostyring og valg af forebyggende foranstaltninger.