European Observatory for Nanomaterials

• REACH-registreringer: Fra og med 1. januar 2020 foreskriver forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen), at relevante virksomheder skal indsende data om nanoformer af stoffer som led i et REACH-registreringsdossier (jf. Kommissionens forordning (EU) 2018/1881 af 3. december 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006). Ved søgningen hentes der registreringer fra ECHA's kemikaliedatabase, der omfatter mindst én nanoform.
• Den franske nationale fortegnelse: I 2013 udfærdigede Frankrig et krav om, at nanomaterialer på det franske marked skal indberettes. Indberetningerne skal opdateres årligt af virksomhederne eller af offentlige laboratorier. Definitionen på et nanomateriale i den franske ordning er udledt af Europa-Kommissions anbefalede definition af et nanomateriale, og tærsklen for indberetning er 100 gram, dvs. under den tærskel på ét ton/år, der udløser kravet om registrering i henhold til REACH. Bemærk, at den indberettede mængde i den franske fortegnelse kun afspejler mængden af nanomaterialet, mens REACH er baseret på den samlede mængde af det stof, der importeres eller produceres på EU-markedet, herunder både ikkenanoformer og nanoformer af stoffet.
• Den belgiske nationale fortegnelse: I Belgien trådte et nationalt krav om at indsende indberetninger om nanomaterialer i kraft i 2016. Kravet omfatter stoffer, der produceres i nanopartikeltilstand og bringes i omsætning på det belgiske marked i en mængde på over 100 gram om året. Definitionen af et nanomateriale i den belgiske ordning er næsten identisk med Europa-Kommissionens anbefalede definition af et nanomateriale. Bemærk, at den belgiske fortegnelse udelukker naturlige stoffer, der ikke er kemisk modificeret, og stoffer, hvor nanomaterialepartikler betragtes som et biprodukt af menneskelig aktivitet. I praksis kræver den belgiske fortegnelse registrering af stoffer og blandinger, der indeholder nanomaterialer. Derudover skal artikler og komplekse genstande, der indeholder et eller flere nanomaterialer, indberettes – selvom kravet om indberetning af artikler og komplekse genstande endnu ikke er trådt i kraft. Der findes flere undtagelser, f.eks. for pigmenter, kosmetiske produkter og biocider. Virksomhederne skal opdatere deres oplysninger årligt.
• EU's fortegnelse over kosmetiske produkter: Forordning (EF) nr. 1223/2009 indeholder specifikke regler om brugen af nanomaterialer i kosmetiske produkter, selvom den ikke benytter Europa-Kommissionens anbefalede definition af et nanomateriale. Et nanomateriale defineres som "et uopløseligt eller biopersistent og bevidst fremstillet materiale med en eller flere eksterne dimensioner eller en intern struktur i størrelsesordenen 1-100 nm". En forudgående tilladelse inden brug i kosmetiske produkter er påkrævet for produkter som f.eks. farvestoffer, konserveringsmidler og UV-filtre. Europa-Kommissionen udgiver et katalog over kosmetiske produkter med nanomaterialer og opdaterer det regelmæssigt baseret på data, der er indberettet via portalen til anmeldelse af kosmetiske produkter (CPNP).

Som følge af forskelle i definitionen af nanomaterialer og i indberetningstærsklerne for mængdeintervaller samt forekomsten af specifikke undtagelser er tilstedeværelsen af et nanomateriale i én af disse datakilder ikke ensbetydende med, at det er til stede i dem alle. Nanomaterialer, der anmeldes til den franske eller den belgiske fortegnelse eller via portalen til anmeldelse af kosmetiske produkter, skal ikke nødvendigvis registreres som nanoformer i henhold til REACH, og vice versa.

De bidragende datakilder har forskellige indberetningsregler og -omfang, og et stof, der indberettes i en af datakilderne, kan derfor ikke altid matches med stoffet i ECHA's database. Hvis et match ikke er muligt, er stoffet i den oprindelige kilde ikke registreret i EUON-værktøjet til søgning efter nanomaterialer. Virksomheder, der anmelder nanomaterialer til den franske og den belgiske nationale fortegnelse, kan også være forskellige fra virksomheder, der har registreringspligt i henhold til REACH.

I mange tilfælde kan et stof fremstilles som enten en nanoform eller en ikkenanoform. Derfor er det muligt, at et bestemt stof anmeldes som en nanoform af en given virksomhed, men ikke fremstilles som en nanoform af andre virksomheder. Disse forskelle kan betyde, at et stof fremstår som en nanoform i én kilde, men ikke i andre.